At være opdrætter (stamtavle eller ej?)

© Danielle Villefrance

 

Etisk ansvarlig opdræt indebærer omhyggelig udvælgelse af katte på basis af helbred, temperament, tilpasning af udseende og historie, med dét formål at avle afkom som er bedre end forældrene. Nogle opdrættere taler om at bevare en speciel race, andre om at forbedre racen. De bekymrer sig nok til at stå bag deres linier, ved at registrere deres opdræt, vedligeholde bredden i deres stamtavler og følge med i den seneste forskning i alle sager som vedrører katte og avl. 

Modsat er en person, som sætter to katte sammen uden at overveje hvorvidt denne parring vil bidrage positivt til racen, blot en 'katte-producent', ikke en opdrætter. Nogle producenter sælger formentlig ren-avlede katte uden stamtavle. Andre producenter vil tillade deres uneutraliserede blandingskat at producere killinger. Hvori ligger vigtigheden af stamtavler? En stamtavle garanterer at en katte er et rendyrket medlem af sin race. Blot fordi en kat ligner en bestemt race, betyder ikke at den er af pågældende race. F.eks. er ikke alle blå katte Russian Blues og ikke alle langhårede katte er Norske Skovkatte eller Maine Coon.

 Her er de tre vigtigste årsager til aldrig at avle uden stamtavle:  

  1. Stamtavlen er skriftligt bevis på at man som opdrætter står bag sine linier. Uden stamtavle har man ingen historik på forfædrene og kan derved ikke svare på spørgsmål vedr. kattens historie (såvel genetisk som kuriøst)  Det koster kun kr. 500 at registrere sit opdræt og få et opdrætternavn og kr. 150 pr. stamtavle. Hvis man har råd til at avle, så har man også råd til det.

  2. Stamtavlen tillader at katten kan udstilles indenfor sin race. Uden stamtavle kan den kun udstilles som huskat og da må den ikke ligne en eksisterende race. Forestil dig sorgen ved at lave den perfekte killing og den ALDRIG kan godkendes.

  3. Stamtavler åbner dørene hos hankattene. INGEN opdrætter vil tillade sin han at parre en kat uden stamtavle.

Respektable opdrættere lever efter disse vejledende retningslinier: Definering af prioriteter og ansvar. Husk først og fremmest at dine katte er levende væsener, som er afhængige af dig. De fortjener dine største anstrengelser på deres vegne. En ansvarlig opdrætter sætter kattens psykiske og fysiske behov før økonomiske overvejelser, foran hvad der er belejligt og i særdeleshed før opdrætterens eget ego. Sommetider betyder det at man må gøre nogle svære valg. At sterilisere en kat som laver enestående udstillingskatte kan være det bedste valg for en kat som er uinteresseret i moderrollen eller hvis hun har haft svære fødsler. Det kan være nødvendigt at neutralisere alle katte p.g.a. arvelige fatale fejl. Sådan en beslutning koster tusind og atter tusind af kroner, men kan være den eneste rigtige beslutning. Sluttelig bliver du bedømt af andre opdrættere for dine motivationer og ikke kun på de katte du laver. Man kommer ikke til at tjene penge på det og sorg er uundgåelig, men hvis man virkelig elsker den race man har valgt, er belønningen vidunderlig. Den findes dér i glæden i den nye ejers ansigt, resultaterne på udstillingerne og mest af alt, i den kærlighed man får fra sine katte.

 Det er nødvendigt at forstå, at katte ligesom mennesker, kan have arvelige træk og defekter, som kan være mere tydelige i nogle racer end i andre. Dette betyder IKKE at racekatte er mindre sunde end katte fra tilfældige parringer, blandingskatte eller for den sags skyld det vi kalder vildkatte. Men fordi opdrættere har adgang til en kats aner, er det nemmere at følge arvelige sygdomme. Sørg for at have kendskab til racens arvelige problemer og mere vigtigt, lær hvordan de undgås.

Opdræt er dyrt. Udgifterne tårner sig op. En avlskat koster snildt (maine coon) kr. 4500. Tillæg vaccinationer, foder kattegrus, udstyr og eventuelt parringsgebyr. Sandsynligvis er indtægterne for første kuld allerede overskredet. Disse udgifter dækker ikke akutte dyrlægebesøg/indlæggelse, neutralisering, evt. kejsersnit og udstillingsudgifter. Disse udgifter kan måske udlignes med tiden, når der ikke er behov for så meget udstyr og man har etableret en bestand af avlskatte, men startfinansieringen kan være stor. Andre udgifter kan hobe sig op. En virusinfektion eller et ringormeangreb kan løbe op i adskillige tusind kroner i dyrlægeregninger og medicin. Nye opdrættere har ofte svært ved at sælge deres killinger, fordi de ikke har et netværk eller kendskab til at markedsføre deres katteri eller killinger. Nogle finder det svært at sælge killinger i deres geografiske område, måske fordi der er for mange lokale opdrættere af samme race eller markedet ganske enkelt ikke efterspørger pågældende race.

Mange synes at deres kat skal have killinger, således at deres børn kan overvære 'miraklet ved en fødsel'. Glem ikke at uheldet kan være ude og man står med en dødfødt eller deform killing, eller hunkatten skal måske meget hurtigt til dyrlægen og have kejsersnit. Desuden er ønsket om denne oplevelse ikke nok til at sætte et kuld killinger til verden.

Vær sikker på at enhver killing du køber har en helbredsgaranti. Køb kun fra en person som du er sikker på at du kan samarbejde med. Tag den nye killing til dyrlægen, til et fuldstændigt sundhedscheck så hurtigt som muligt. Udstil katten, tal med opdrættere. Efterforsk stamtavlen. Groft sagt så brug 5 minutter til at se på katten og 5 dage på at studere stamtavlen. Sundhed først og fremmest. Aldrig, hvor mange kokarder og pokaler man end kan vinde, kan kompensere for første gang en kat må tages tilbage eller aflives p.g.a. et arveligt problem, som du for sent opdager kunne være undgået.

Stamtavlen er nøglen som åbner for kendskabet til arvelige sygdomme, hvilket er årsagen til at man udelukkende bør avle på katte med stamtavle. Uden stamtavlerne har opdrætteren ikke skyggen af en chance for at vide hvilke genetiske anormaliteter og arvelige tilstande der kan lure i kattens baggrund. Uden at være komplet fejlfri for problemer, kan stamtavlen udelukke megen unødig lidelse.

Til sidens top